Plader, pladekøb, pladespillere og pladehandlere. Og musik!

Text

Efter en stigende interesse i mit tidligere indlæg omkring plastikfrakker, er det på tide at komme med en opdatering på frakkesituationen.


Ser du, kvaliteten af frakkerne har skiftet ret meget meget over det sidste års tid. Enten har flappen været for kort eller for lang - og materialet har endda været lavet i et uklart/grålig/gulligt materiale! Jeg gik derfor og ventede lidt med at købe nye…

Efter et par mails frem og tilbage med bagsxl.com (som er sammenarbejdspartner med clearbags.com, som lavede de originale) fik de lovet mig, at deres frakker var ganske fine - dog ikke til 2xLP i gatefold. Jeg bestilte - og to dage efter kom postmand Per med dem. Lad os se!

Kvaliteten er præcis som de originale. De fremhæver motivet perfekt, strammer godt om ryggen så man kan se teksten når pladen når den står i reolen - og kvaliteten er blevet stærk igen, så den ikke “splitter” i siderne, når man putter kraftig karton i plastikfrakken.

Den store forskel er at der er lavet om på målene. Hvilket jeg først troede var et problem, men viste sig at være en rigtig god ting. Flappen, som skal om og fange limen på den anden side for at slutte tæt, er nemlig blevet kortere.

Se med her.

Den gamle flap var meget lang.. et stort irritationsmoment, når man tager pladen ind og ud af reolen, fordi den hænger fast på pladen ved siden af. Nedenstående billede er en velkendt situation; en sørgelig krøllet flap.
image
 
Pisse irriterende!

Nå, men. Som sagt er målene helt anderledes på de nye. Det giver en mindre “over(f)lap” hvilket er fremragende til nogle plader.

Her ser vi “Metallica -Metallica” (Vertigo ‎– 510 022-1) hvilket indeholder 2xLP i en ikke-gatefold. Flappen når hele vejen over limningen - perfekt fit!

image


“Metallica - Master of Puppets” (Vertigo ‎– 838 141-1) indeholder 1xLP. Flappen når hele vejen over limningen - perfekt fit!
image
Så kommer vi til 1xLP i gatefold med “Goatwhore - Blood for the Master” (MBLP 15075) Flappen når hele vejen over limningen - igen perfekt!
image


Den sidste option er selvfølgelig 2xLP i gatefold - og her kommer frakken lidt til kors. De fleste vil simpelthen ikke passer ind i den.

Såeh, hvis du overvejer at skifte frakkerne ud på dine plader - så vil jeg sige det er nu du skal slå til, inden de laver dem om igen. Og må jeg foreslå at du bestiller rigeligt.

Som en lille bonus vil jeg også lige vise jer frakkerne som passer til 7“‘erne. Konceptet og kvaliteten er den samme - med flap og det hele.

image
Hvis der er behov for at jeg skal teste flere plader i plastikfrakkerne, så spørg løs i Facebook gruppen.
Du køber 12” frakkerne her og 7“‘erne her

Text

Som et nyt tiltag, vil jeg ind i mellem tale med andre samlere samt diverse personer fra industrien. Det skal nok blive sjovt!

Denne gang har jeg talt med Dennis Mejdal. En ‘74’er Ikastianer, nu Københavner - arbejder til dagligt som grafiker i Vega, og har snuden godt plantet i musikverdenen.

Dennis har udgivet CD’en “Grow Little Acorn, Grow!” tilbage i 2008 - og har med sit nye band lige sluppet en 7“‘er med titlen “Lost Boy”

image

Hvordan startede du med at samle på plader?

Hmm, der findes vist to perioder af mit pladesamleri, den første finder sted i min tidlige teens. Desværre nåede samlingen ikke at blive mere end 20-30 cm lang, for så kom CD’en, hvilket gjorde mig til heftig cd-forbruger og langsom fadede vinylerne ud. Den begrænsede vinylsamling jeg havde, måtte sågar se sig selv halveret, for da jeg flyttede til København i ‘97, havde jeg ikke mange penge og tog hvad jeg mindst holdte af og gik i Accord, her fik jeg 180 kr for ting jeg ligeså godt ku’ ha’ beholdt! Det var bestemt ikke mit stolteste øjeblik og jeg bestemte mig for at beholde den sidste del af samlingen, omend mest på loftet!

Både min far og mor havde hver en ret stor vinylsamling mens jeg voksede op, min fars var rock og min mors var poppet-rock og diverse 80’er quirkyheder. Men da 00’erne ramte, var de begge stoppet med at bruge dem, og min fars var endt på loftet, dette emne ramte en samtale et par år efter, og min far kvitterede med et; “er du sikker på du vil ha’ det gamle skidt?” og han var tydelig glad da svaret var ja, og han øjnede chancen for at hans samling ku’ leve videre. Hvilket bringer mig til part to af min vinylsamling. For med i samlingen på godt 500 LP’er og et par bind med singler, fulgte også min fars gamle Technics SL-Q3 pladespiller fra slut ‘70’erne. 

I de næste par måneder fik den ikke for lidt med gammel rock! Samlingen bød bla. på en komplet Neil Young samling til og med ‘92 og tunge klassikere fra Zeppelin, Doors, Sabbath, Purple og Floyd, og så en ubehagelig stor samling Elvis, ja, og så alt det som man helst ikke vil ha’ i en samling! Men efter et par måneder begyndte jeg at savne nyere plader i min samling, så jeg gik langsomt tilbage til mine CD’er. 

Men fascinationen med at sætte en vinyl på var så stor at jeg ikke helt ku’ slippe idéen om, hvad nu hvis jeg havde alle mine favorit CD’er på vinyl - så ville der være vinyl-wellness i lange baner! Man kan sige at min rigtige samlermani begyndte her, og heldigvis for at det var på det tidspunkt - vi snakker omkring ‘05-‘06 - for Accord og andre steder lignende, havde rigelige mængder af de gamle vinyler jeg manglede i min samling og til rimelig billige penge. Så de næste par år gik med at fylde ud, og langsomt begyndte jeg at købe alle nye albums på vinyl og stille og roligt fadede cd samlingen ud og endte på loftet (karma?!). Min mors vinyl samling - ja, den blev solgt med min velsignelse. Quirkyhederne var for mange til min smag!

Hvordan vil du beskrive din samling? Hvilke genrer fokusere du på?

Min samling er ret smags-præget. Jeg gider ikke ha’ en vinyl jeg ikke sætter på ofte, eller som minimum får mig til at stoppe op når jeg står og flipper min samling igennem og tænker “aaah ja, det var jo den med…” og så flyver tankerne ellers afsted! Min samling er ret indie/rock fanatisk, med enkelte hints af akustisk og små strejf af elektronisk! Jeg har store samlinger af Neil Young, Ryan Adams og U2. Nogen ting må jeg bare eje, og så må den store pengepung frem - men jeg kan med ro i stemmen sige at jeg intet aner om hvor mange første oplags vinyler jeg har! For det jeg lytter mest til, er det nye. Sådan har det altid været. Jeg vil hellere finde en ældre plade jeg vil ha’, i den billige ende, så der også er penge til mit næste fix; hvad er nyt, hvad er godt, hvad er derude, hvad går jeg glip af, og når jeg så finder det, så er det så godt at det skal lyttes til døde - that’s my handicap! :)

Udover SL-Q3 pladespileren - hvad består resten af dit anlæg af?

Mit anlæg er et mini-anlæg fra Hifi-Klubben i mærket Denon, med et sæt Dali højtalere til - det er holdt småt så det er vinylerne der forskønner stuen, frem for mit gamle skrummel af en kæmpe Technics forstærker og mega store højtalere - og lidt for at kæresten også syntes det er fedt at bo med samlingen! :)

image

Hvilke pladebutikker har været de absolut bedste, du har besøgt i din tid?

Lydsporet i Fredericia! Min far flyttede til Fredericia i start 90’erne, og når jeg var på besøg, sku’ jeg altid lige ned forbi. Det blev til mange timer foroverbøjet over rækkerne af god musik og mange musik snakke med ejeren Peter, som sågar satte busture op til et par Neil Young koncerter - det var kundepleje ud over det sædvanlige! Den lukkede desværre for en 5 år siden!

Ellers kan jeg godt li’ butikker der har et stort udvalg og som lige præcis har det jeg står og mangler! ;)

Hvad er det ved plademediet der gør, at det er så attraktivt for dig at samle på?

Jeg tror når man er passioneret for musik - musiknørd om man vil - så hører det bare med til det, at der er noget fysisk at røre ved og se på mens man lytter. Og som så mange før mig har sagt, så er LP’en og dens store artwork bare en rigtig god størrelse, til at sidde og vende og dreje og fordybe sig i.

Så er der selve vinyl-delen, som er den der lækre skive der gemmer sig derinde et sted, som har den der knitrende lyd når man trækker den ud af inderlommen, og den fascination ved at flyve pickup’en hen over og sætte den ned, for at vente på hvad der kommer ud! Det mere end nogen cd, mini-disc eller kassettebånd jeg har ejet, gør at mine øre spidses og den har min fulde opmærksomhed indtil skiven render ud!

Hvad siger din omgangskreds (og ikke mindst din kæreste) til din forkærlighed til musik på vinyl?

Jeg omgiver mig meget med musikentusiaster og blandt dem er jeg nok den der har den største samling vinyler. Så vi ender ofte i at snakke hvad man mangler eller hvad man lige har fået. Min kæreste har altid vidst at hun var sammen med et musik passioneret menneske, så det lå ligsom i kortene at det sku’ der være plads til. Men samtidig, så er jeg også selv opmærksom på at en væg med vinyler i stakkevis og med alle plastlomme-kanterne stikkende ud, ikke er det kønneste. Så for et par år siden, designede jeg nogle kasser, så jeg ku’ hænge dem op i stuen og ligesom i pladebutikkerne. Med mulighed for at flippe dem igennem med fronten mod én. Det er vi begge glade for, for det gør, at vi begge sætter mange flere vinyler på, end før da de stod med ryggen ud.

Tilbage til din pladesamling. Hvilke plader vil du sige er kernen i din samling, og som du aldrig ville kunne skille dig af med?

Uha den er svær, for jeg betragter min samling som en slags greatest hits fra mit liv, netop fordi jeg var over CD’er og mp3’er i så lang tid, og så kom tilbage til vinylen, hvor jeg har brugt de sidste 6-7 år på at opstøve præcis de ting der har betydet noget for mig. Når det er sagt, så er det da også fedt at ha’ nogle ting der er sjældne og som ikke alle har, men de skal ha’ en speciel historie for at ku’ få en plads i mit hjerte! Her vil jeg nævne to albums, som jeg efter lang tids overvejelse - grundet priserne - til sidst endte med at købe; Cure - Show ‘93, som er en sjælden live perle og så debut pladen fra danske Psyched Up Janis - Swell, begge plader er nogen der havde kæmpe indflydelse på mig, nok mest som musiker - det er vist ikke meget galt at sige at jeg på et tidspunkt ku’ spille samtlige guitarfigurer på de to plader! :) 

Jeg er også rigtig glad for at ha’ hele den tidlige samling af Neil Young. Men når man får det foræret som jeg gjorde, så er det ikke helt så specielt, som feks. da jeg på en tur til N.Y. faldt over en lille vinylbutik i Greenwich Village og som under A havde Ryan Adams - Love Is Hell på dobbelt 10” vinyl stående til et par hundrede kroner - haps!

image

Er din samling sorteret alfabetisk, kronologisk, efter genrer - eller noget helt andet?

Jeg var igennem flere sorterings metoder, men endte med at dele dem op i årtier. Det passer mig ret fint, at hvis jeg kigger i 70’erne, så ved jeg det er rock af den gamle skole, hvis jeg kigger i 60’erne, så er der tidlig syre, folk, croon, jazz og soul. Er det grunge eller britpop jeg lyster, ja, så er den ikke så svær! Jeg har dog valgt at sætte de kunstnere som jeg har over 15 vinyler med, i en stak for sig selv.

Hvordan ser du din samling udvikle sig i fremtiden?

De sidste par år er jeg kommet ret godt med på at fylde hullerne ud i de ældre ting jeg vil ha’, så nu vokser samlingen stødt og roligt med masser af ny musik som jeg opdager - især igennem Spotify.

Her til sidst. Der er sket et stort boom i nye pladesamlere, bla. her i Danmark. Har du nogle gode tips til nystartede samlere?

Jeg har et par venner der er ret nye i gamet, og jeg har sagt følgende til dem; “La’ vær! Med mindre du er villig til at bruge masser af penge og masser af tid - for når du først er bidt af vinylen, så er der ingen vej tilbage, og pludselig sidder du foran skærmen og klikker køb på den der plade du bare skal eje, og vupti er 1.000 kr plus forsendelse trukket fra din konto”! Begge valgte at overhøre mit råd og det er nu dem der trækker mig med til plademesserne i Nørrebro-hallen :)

image

Text

Jeg besøgte i dag Second Beat på Jagtvej 129 - Nørrebro. En lille butik, jeg først for nylig fandt ud af eksisterede.

Her er der mange fine sager at finde. Alt er opdelt i Jazz, Soul, Elektronisk, Hip-hop, Metal, børneplader osv. osv. De dyre plader finder man i vinduet og oppe på hylden. Alt er fremragende prissat - lige omkring priserne på Discogs.

En ting der er super fedt er, at alle pladerne har en tyk overfrakke på. Der er simpelthen ikke noget mere kedeligt, end at se en god samling plader, der er blevet møgbeskidte (eller det værste - ødelagt) grundet hundredevis af mennesker har flippet dem igennem.

Såvidt jeg husker, har ejeren heller ikke smidt prismærke direkte på pladen (hvilket jo 4 ud af 10 gange ødelægger frakken, når man tager det af.)

Ejeren oplyser mig om, at han næsten dagligt får plader ind. Og at han har ligget der i 9 år, hvilket er gået HELT under min radar.

Jeg fik en ‘Lamb - Between Darkness And Wonder’ med hjem. Vinyl, inderlommer og frakke i perfekt stand - til 150 danske kroner.